§47.1 Ingen kan straffes for Handling, som han har foretaget for at redde nogens Person eller Gods fra en paa anden Maade uafvendelig Fare, naar Omstændighedeme berettigede ham til at anse denne som særdeles betydelig i Forhold til den Skade, som ved hans Handling kunde forvoldes.
1 Jf. §56 bokstav a, milstrl. §§ 25 og 26, lover 20 juli 1893 nr. 2 §5, 13 juni 1969 nr. 26 §1-4, 29 mai 1981 nr. 38 §48, 26 juni 1998 nr. 47 §34, 2 juli 1999 nr. 63 §4-9, 15 juni 2001 nr. 79 §33, 14 juni 2002 nr. 20 §5, 4 juli 2003 nr. 74 kap. 5, 19 juni 2009 nr. 100 §17. se strl. 2005 §17 (ikke ikr.).
§48.1 Ingen kan straffes for Handling, som han har foretaget i Nødverge.2
Det er Nødverge, naar en ellers strafbar Handling foretages til Afvergelse af eller Forsvar mod et retsstridigt Angreb, saafremt Handlingen ikke overskrider, hvad der fremstillede sig som fornødent hertil, og det i Betragtning af Angrebets Farlighed, Angriberens Skyld eller det angrebne Retsgode ei heller maa agtes ubetinget utilbørligt at tilføie et saa stort Onde som ved Handlingen tilsigtet.
Hvad ovenfor er bestemt om Afvergelse af retsstridigt Angreb, kommer ogsaa til Anvendelse med Hensyn til Handlinger, der foretages i Hensigt at iverksætte en lovlig Paagribelse3 eller hindre, at Straf- eller Varetægtsfanger rømmer.
4 Har nogen overskredet Grænseme for Nødverge, er han dog straffri, hvis Overskridelsen alene har rundet Sted paa Grund af en ved Angrebet fremkaldt Sindsbevægelse eller Bestyrtelse.2
1 Se strl. 2005 §18 (ikke ikr.). 2 Jf. §56 bokstav a, milstrl. §25, lover 29 mai 1981 nr. 38 §48, 15 juni 2001 nr. 79 §33, 4 juli 2003 nr. 74 kap.5, 19 juni 2009 nr. 100 §17. - Se lov 13 juni 1969 nr. 26 §1-4. 3 Se strpl. §§ 88, 115, 137, 171 flg., 461, dl. §134, lover 18 august 1914 nr. 3 §8, 5 feb 1932 nr. 2 §8, 4 aug 1995 nr. 53 §6, kkl. §105, tvl. §24-5 og §33-3, lov 21 des 2007 nr. 119 §16-13. 4 Se strl. 2005 §§ 78, a og 80, d nr. 2 (ikke ikr.).
§56. Retten kan nedsette straffen under det lavmål som er bestemt for handlingen, og til en mildere straffart:
a.1 når handlingen er foretatt for å redde noens person eller gods, men grensen for retten til dette etter §§ 47
og 48 er overskredet;
b.2 når handlingen er foretatt i berettiget harme,3 under tvang eller overhengende fare;4
c.5 når lovbryteren på handlingstiden hadde en alvorlig psykisk lidelse med en betydelig svekket evne til
realistisk vurdering av sitt forhold til omverdenen, men ikke var psykotisk, jf. §44, eller var lettere psykisk
utviklingshemmet eller handlet under en sterk bevissthetsforstyrrelse som ikke var en følge av
selvforskyldt rus;
d.6 når lovbryteren handlet under bevisstløshet som var en følge av selvforskyldt rus,7 og særdeles
formildene omstendigheter taler for at straffen settes ned.
Endret ved lover 22 feb 1929 nr. 5, 17 jan 1997 nr. 11. 1 Se strl. 2005 §§ 78, a, 80, d, nr. 1 og 2 og 81, b, nr. 1 og 2 (ikke ikr.). 2 Se strl. 2005 §§ 78, a, og 80, e (ikke ikr.). 3 Sml. §127 (2), §228 (3), §250, §390 (2). 4 Jf. milstr. §§ 25 og 26. 5 Se strl. 2005 §§ 78, d, og 80, f, g og h (ikke ikr.). 6 Se strl. 2005 §80, h (ikke ikr.). 7 Jf. §45.